For at booke en tid, tryk på knappen til højreOnline booking
Tilbage til behandlinger

Cariesbehandling/huller i tænderne

De fleste ved, at man ikke skal spise sukker, da det giver huller i tænderne, men de færreste ved hvorfor. Årsagen er, at belægningerne (plakken), der dannes på tænderne består af en masse bakterier. En stor del af disse bakterier har et stofskifte, der gør, at når de spiser sukker, dannes syrer, som de udskiller til omgivelserne.

Caries01

Huller i tyggefladen

Caries02

Huller mellem tænderne

Hvis belægninger får lov til at sidde uberørt i længere tid, vil de stille og roligt ætse overfladen i det område, hvor de ikke bliver fjernet. Efter et stykke tid vil der være dannet en ru overflade på tanden, overfladen vil efter længere tid blive nedbrudt, og bakterierne vil arbejde sig længere og længere ind i tanden.

Hvad kan man gøre?

Hvis man kun børster tænder og ikke bruger tandtråd, svarer det til, at man aldrig får børstet tænder mellem tænderne. Dvs. at der i mellemrummene vil kunne sidde bakterier i længere tid og ætse tandoverfladen. Hvis du dagligt bruger tandtråd mellem alle tænder og 2 gange daglig børster tænder grundigt på alle flader, så der ikke sidder belægninger, vil der ikke være nogen bakterier til at danne syre, og derfor vil du ikke kunne få hul i tanden.

Brug tandpasta med fluor. Årsagen er, at fluor binder sig til områder, hvor overfladen er ætset ,og gør denne overflade stærkere, så der skal en stærkere syre til at nedbyde overfladen igen.

Huller i tænderne kan ofte ses med det blotte øje, når de er meget store, men hullerne kommer ofte mellem tænderne, fordi der ikke bliver brugt tandtråd. Disse huller kan være svære at se, men de kan ofte ses tydeligt på røntgenbilleder. Man tager som hovedregel røntgen af tænderne min. hver 2. år for at se efter huller, der er startet i mellemrummene.

Symptomerne på huller i tænderne kan være alt fra kraftig tandpine – fordi bakterierne har inficeret nerven i tanden – kraftige isninger, dårlig smag, til at man ikke mærker noget som helst.

Hvilken behandling, der er den rigtige, er meget individuelt – alt efter om nerven er inficeret, og om hvor meget sund tand der er tilbage.

Book online nu

Klinikken

Vi er professionelle, engageret og følger løbende efteruddannelses kurser. Vi er et team som arbejder rigtig godt sammen, det er vores optimale mål, at give vores patienter den bedst mulige behandling.

Centralt i København

Er du i bil er der ingen problemer med parkering. Der er en stor underjordisk parkering under Israels Plads.
Træk en billet ved indkørsel til parkeringskælder og få en rabat billet hos sekretæren til brug ved udkørsel

Har du brug for en akut tid?

Som patient hos Tandlægerne i Rømersgade er du garanteret hurtig hjælp, som oftest samme dag.