Paradentose
Paradentose (parodontitis marginalis) er en sygdom, der ikke rammer tanden selv, men det støttevæv (tandkød og knogle), der holder tanden fast i munden. Årsagen til sygdommen er ofte en længere periode, hvor den hjemlige mundhygiejne har været for dårlig, og af den årsag er der kommet mange belægninger (plak) og tandsten på tænderne.
Sundt tandkød
Let tandkødsbetændelse
Fremskreden tandkødsbetændelse
Plak består af bakterier, og jo ældre plakken bliver, desto flere og mere aggressive bakterier, vil man kunne finde. Det er disse bakterier, der irriterer tandkødet. Irritationen ser man ved, at tandkødet bløder ved brug af tandtråd eller ved tandbørstning, og samtidig ser tandkødet lidt hævet ud og hæfter ikke længere så godt fast til tanden. Pga. løsningen af tandkødet, vil det være lettere for plakken at komme længere ned ad rodoverfladen på tanden, og så begynder nedbrydningen af knogle og tandkød. Nedbrydningen sker i hovedregel som følge af, at kroppen bliver irriteret af bakterierne. Denne irritation medfører, at immunforsvaret sender en masse immunceller til området; men for at få plads til disse celler, bliver kroppen nødt til at fjerne noget væv fra området. Det er på den måde kroppen faktisk stille og roligt selv nedbryder ophænget omkring tænderne, hvis der sidder belægninger, der irriterer i længere tid.
Der findes mange grader af paradentose, alt fra den begyndende hvor man kan se, at der er lidt fordybede tandkødslommer (pocher) og til den helt fremskredne, hvor stor set al knogle er væk omkring tænderne, og tænderne er meget løse eller ligefrem selv falder ud. Men ofte er sygdommen ikke forbundet med smerte. Man føler snarere et lille ubehag engang imellem, og så kan man have dårlig ånde. Man kan ved en mere fremskreden paradentose se, at tænderne begynder at se længere ud, da mere af roden bliver blottet fordi tandkød og knoglen bliver nedbrudt omkring tænderne.
Hvad kan man gøre?
Det vigtigste element i behandlingen af paradentose er, at man bliver rigtig god til at fjerne alle belægninger fra sine tænder. Vi plejer at sige, at 10% af behandlingen foregår hos tandlæge og 90% foregår hjemme.
Hvis man er ryger og ønsker at behandle sin paradentose, er første skridt et rygestop!Rygning forværrer paradentosen og medfører, at behandlingen ikke har så gode resultater.
Man skal gå til regelmæssige tandeftersyn for at få renset belægninger af tænderne. Ofte kræver det jævnligt større parodontalbehandlinger med grundig rensning af rodoverflader for belægninger og tandsten. I tilfælde, hvor man har en fremskreden paradentose, kan man supplere med en antibiotikakur i forbindelse med rensningen; men dette er dog ikke noget man gør for ofte. I tilfælde, hvor forholdene omkring enkelte tænder ikke forbedres, kan man forsøge med mindre operationer af de pågældende tænder.
Patienter, hvor nære familiemedlemmer har paradentose, er ofte i risikogruppe for selv at udvikle sygdommen. Også personer med immundefekter og patienter med diabetes er i stor risiko for at udvikle paradentose. Nyere forskning viser, at patienter med diabetes får nemmere ved at regulere deres diabetes, hvis deres paradentose er effektivt behandlet.