Tandproteser i København K
Tandproteser er en effektiv løsning, der giver patienter mulighed for at genoprette deres smil og tyggefunktion. De kan desuden forbedre taleevnen og bevare ansigtets naturlige form.
Hvad er tandproteser?
Tandproteser er kunstige og aftagelige erstatninger for mistede tænder og omfatter både helproteser og delproteser. Helproteser bruges, når alle tænder i en kæbe mangler, mens delproteser bruges, når der kun mangler få tænder.
Hvad kan du forvente med proteser?
Mangler man alle tænder i overkæben eller underkæben, kan man lave en helprotese i akryl. Denne protese sidder fast ved, at der opstår en lille sugekop effekt (i overkæben) samt ved hjælp af tungen og muskler i kinderne. De placeres med andre ord på tandkødet og holdes på plads ved hjælp af vakuum eller klædemiddel.
Nogle er glade for denne løsning, men andre kan ikke acceptere, at tænderne sidder løst i munden, og at protesen af og til løsner sig under tygning. Ønsker man, at protesen skal sidde fast, kan man få isat implantater i kæbebenet, der så ved hjælp af tryklåse holder protesen på plads. Dette fjerner ulempen ved den løse protese.
Selv nogle få naturlige tænder kan gøre livet mere behageligt for protesebrugere. De kan anvendes som støtte for en såkaldt Unitor protese, som ved hjælp af et støbt stel (ædelmetal), der fastgøres til de naturlige resttænder, overfører en del af trykket ved tygning til disse og holder protesen på plads – også selv om gummen er svundet meget.
Denne løsning kan være rigtig god, da de de kan tilpasses individuelt og samtidig er mere fikseret, men man vil kunne se bøjler på tænderne, hvilket for nogle kan være et kosmetisk problem.
Fordele og ulemper ved tandproteser
Fordele ved proteser
Tandproteser har flere fordele for dig, der mangler tænder:
- Tandproteser giver patienter mulighed for at genoprette deres smil og tyggefunktion, hvilket kan have stor indvirkning på deres livskvalitet.
- Tandproteser kan også forbedre taleevnen, da de hjælper med at udfylde rummet, hvor tænderne mangler.
- Tandproteser kan forhindre forandringer i ansigtets form, da de støtter kinderne og holder ansigtets naturlige form intakt.
- Tandproteser er et relativt økonomisk valg sammenlignet med andre tandbehandlinger såsom implantater.
- Tandproteser er en ikke-invasiv løsning, da de ikke kræver kirurgi eller indgreb i tænderne eller kæben.
- Tandproteser kan tilpasses individuelt, hvilket betyder, at de kan laves til at passe perfekt til patientens mund og tænder.
Ulemper ved proteser
Der er dog også nogle ulemper, man skal være opmærksom på, når det kommer til tandproteser:
- Fælles for alle proteserne er, at de samler flere belægninger, og man skal derfor være grundig med at rengøre både proteser og resterende tænder og implantater.
- Det kan også være svært at vænne sig til at have tandproteser i munden. De kan føles ubehageligt og fremmed i starten, og der kan være behov for yderligere tilpasninger og justeringer for at opnå optimal komfort.
- Proteser, der hviler på gummen, vil påføre gummen et tryk, der medfører, at gummen med tiden vil blive mindre i volumen. Derfor skal man løbende have lavet en ny foring af protesen, for at få dem til at passe med underlaget.
- Det kan være nødvendigt at stramme bøjler på unitoren og udskifte tryklåse på de proteser, der hviler på implantater. Det vil betyde flere besøg hos tandlægen.
Tandimplantater i København hos Tandlægerne Rømersgade
Hos Tandlægerne Rømersgade tilbyder vi både hel- og delproteser på vores klinik i København K – og vi hjælper gerne med at finde den bedste løsning for dig. Har du spørgsmål til vores tandproteser, er du altid velkommen til at kontakte os eller bestille en tid til en undersøgelse direkte her på siden.